“Alle har læst …” eller “Alle skal læse…” Det er ting jeg tit hører, specielt hos diverse booktubers, og det drejer sig oftest om klassikere. Jeg bliver altid en smule provokeret, når folk siger det. Jeg ved godt, at det oftest bare er noget der bliver sagt, og der ikke er mere bag. Men alligevel. Disclaimer: Jeg har intet imod folk der læser og elsker klassikere eller adskillige andre bøger. Jeg siger ikke, at folk skal lade være med at snakke om dem, jeg elsker når folk snakker om bøger de elsker. Jeg bryder mig bare ikke om et par enkelte ting.

“Alle har læst (indsæt selv bogtitel)”. Nej, det har alle ikke. Heller ikke klassikere. Der vil altid være folk der ikke har læst bestemte bøger. Også Harry Potter *HOST* mig *HOST*. (Ok, ok, jeg har læst de første tre). Men når folk siger at alle har læst en pågældende bog, for jeg faktisk lidt dårlig samvittighed. Der er to grunde til at jeg ikke har læst en bog, enten har jeg ikke nået til den endnu (der bliver jo udgivet tusind bøger om året), ellers har bare ikke lyst til at læse den. Og det bør også være okay. Ja, jeg ved godt, at det er mit eget problem, at jeg får dårlig samvittighed, men sådan er jeg indrettet.

“Alle skal læse (indsæt selv bogtitel)”, er nok den der provokere mig mest. Hvorfor? Hvorfor skal man læse en bestemt bog, bare fordi den for eksempel er en klassiker? Skal man ikke læse det man har lyst til? Jeg har tit hørt at man ‘skal’ læse diverse klassikere, for eksempel Jane Austen. Jeg ville aldrig læse Jane Austen. Ja, hun er populær, og det er klassikere, men det er slet ikke mig – nej jeg kan måske ikke vide det, før jeg har læst dem, men når jeg ikke synes at det lyder spændende, er det vel også okay, at sige at man ikke har lyst? At jeg så har læst en Austen bog, fordi jeg skulle i forbindelse med uni er en helt anden historie. Og nej, jeg brød mig ikke om den. Når man læser en del, så lærer man efterhånden sin egen stil, man kan for det meste forudsige, hvad man vil kunne lide og hvad man ikke kan lide. Selvfølgelig kan man tage fejl, selvfølgelig kan man elske en bog, man var overbevist om at man ikke ville kunne lide, særligt hvis den er uden for ens foretrukne genre (et personligt eksempel for mig er Jojo Moyes Mig før dig). Og det kan også være omvendt – man kan ende med at ‘hade’ en bog man troede at man ville elske. Sådan er livet. Mennesker er ikke synske (hvad jeg ved af i hvert fald). Men at sige at alle skal den og den bog, bare fordi den er populær, er en klassiker eller whatever, det irriterer mig lidt. Hvorfor ikke bare læse det man vil, og lade være med at læse det man ikke synes lyder fedt?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *