Forfatter: Alden Bell
Original titel: The Reapers are the Angels
Serie: Reapers #1
Antal Sider: 251
Genre: Dystopisk
Forlag: Iris
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra Forlaget Iris

Det handler den om:
I en verden, hvor civilisationen gik til grunde for 25 år siden, rejser 15-årige Temple gennem USA’s sydstater, forfulgt af zombier, en ensom hævner og sin egen grumme fortid. Hun er på udkig efter eventyr, forsoning og – måske – en lysere fremtid.

Vinder af ALA Alex Award 2011, nomineret til Philip K. Dick Award 2010, nomineret til Shirley Jackson Award 2010.

Min mening:
Dette var en bog jeg havde glædet mig utrolig meget til at læse, fordi den lyder super spændende, og har fået gode anmeldelser. Og så at den handler om zombier, gør det kun bedre! Bogen indfriede ikke helt mine forventninger desværre, jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad det var. Jeg siger dog ikke at den var dårlig, for det var den ikke.
Vi følger unge Temple på hendes rejse gennem det ødelagte USA. Alden Bell formår virkelig at give mig en rigtig dyster følelse, som man erfarer hvor ødelagt landet er, og hvor meget iglerne hærger landet. Ja det er hvad hun kalder dem, eller maddiker. Hun bruger ikke ordet zombie en eneste gang. Han formår virkelig at give historien liv, synes jeg i hvert fald. Handlingen er ikke kedelig på noget tidspunkt, men viser os mange aspekter af en post apokalyptisk verden.
Selve sproget er meget specielt, det er ikke lige noget jeg har set før, og det er faktisk meget godt, selvom det nok krævede lidt tilvænning.
Temple er virkelig sej, hun er hårdfør og har lært at begå sig i den brutale verden som hun er født ind i. Hun kender ikke til verden, som vi kender den i dag, det er hun født 10 år for tidligt til. Noget der dog irriterede mig lidt, er hendes konstante ævlen om Gud. Jeg er ikke troende, men har normalt ikke noget imod, hvis personer i bøgerne er troende. Men Temple irriterede mig på dette punkt. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan hun kan blive ved med at holde i troen, i den verden hun lever i, og det hårde liv hun lever. Ellers kan jeg godt lide hende.
Noget andet der irriterede mig grusomt, er at dialogerne ikke er markerede. Det kunne godt være rigtig forvirrende til tider. Det var ikke altid at jeg vidste om de stadig snakkede, eller om det var fortællingen.
Men alt i alt en rigtig god bog, makaber, brutal og hård ikke desto mindre. Og en anderledes slutning end jeg lige havde set komme!

1 comment on “Alden Bell: Høstens Engle”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *