29800130

Forfatter: Rick Riordan | Original titel: Magnus Chase and the Summer Sword | Serie: Magnus Chase og de Nordiske Guder #1 | Antal Sider: 559
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne.

Men også andre er på jagt efter Magnus: Hans onkel Randolph, som hans mor altid har advaret ham imod. Da Magnus falder i onklens baghold, fabler Randolph løs om nordiske guder og et fantastisk sværd, som har været tabt i tusindvis af år, men som retmæssigt tilhører Magnus. Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus’ hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker. Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv …

Det eneste jeg har læst af Rick Riordan, er Percy Jackson og Lyntyven, og den var jeg ikke særlig vild med. Men jeg elsker nordisk mytologi, og denne virkede virkelig god, så jeg ville give den en chance. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg havde forventet, måske noget i samme stil som Percy Jackson? Jeg blev positivt overrasket, og var snart fuldstændig opslugt af bogen.

Jeg kan virkelig godt lide Magnus. Det hjælper nok også, at han ikke er lige så ung som Percy Jackson. Magnus er 16 år gammel, og han er bare en fantastisk hovedperson. Han er uden tvivl vores helt, men han er ikke nogen almindelig helt. Han er ikke bange for, at indrømme når han er bange. Det kunne jeg virkelig godt lide. Ingen ville kunne gå igennem hvad han gør, uden at ryste i bukserne af skræk. Og det gør han da også. Han virker troværdig og jeg kunne enormt godt lide ham. Sam var jeg aldrig helt solgt på. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, for hun gjorde ikke noget, jeg ikke brød mig om. Hun var vel bare ikke min kop te. Jeg kunne dog virkelig godt Hearth og Blitz. Nøj, hvor var de elskværdige og morsomme! Vi møder også et par af guderne, blandt andet Thor, og det var det mest morsomme møde i hele bogen. Jeg er glad for, at jeg sad derhjemme, for jeg grinte højlydt.

Det bringer mig videre til næste punkt – humor. Er der en ting Riordan forstår at bruge, så er det humor. Der er næsten ikke en scene, hvor der ikke er et eller andet morsomt. Jeg elskede det virkelig. Bogen er skrevet i første person ud fra Magnus’ synspunkt, og det fungerede så godt. Han var som sagt morsom og troværdig samt spændende. Selve handlingen var virkelig spændende. Jeg er ret interesseret i nordisk mytologi, men jeg kender ikke så meget til den. Det er dog tydeligt at mærke på Riordan, at der må ligge timevis af research bag denne bog. Det er utroligt, at han selv kan finde rundt i det. Historien og skrivestilen var simpelthen gennemført, og jeg så det virkelig som en film i hovedet. Jeg ville ikke have at historien skulle slutte, men det gjorde den jo. Jeg glæder mig dog virkelig til den næste bog.

Har du læst den? Og i så fald, hvad synes du om den?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *