27810468

Forfatter: Lesley Livingston | Original titel: Wondrous Strange | Serie: Wondrous Strange | Antal Sider: 381 | Genre: Fantasy | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

17-årige Kelley håber og tror at rollen som alfedronningen Titianai en opsætning af Shakespeares En skærsommernats drøm, er hendes store chance for at bryde igennem som skuespiller. Men da Kelley møder den flotte Sonny,må hun indse den chokerende sandhed, at alfernes verden virkelig findes, og at hun er en del af den. Kelley er nødt til at forlige sig med sin familiearv, hvis hun vil redde ikke blot sig selv, men også Sonny og hele menneskeverdenen fra Alferigets magtfulde kræfter…

Lad mig starte med at rose coveret. Det er simpelthen bare så flot! Jeg elsker det! Det cover der var før var ikke særlig pænt, og gav mig ikke lyst til at læse bogen. Det gør dette!

Jeg nød virkelig denne bog. Den var lige hvad jeg forventede og havde lyst til at læse. Den er ikke det bedste jeg har læst, men den er perfekt til en grå eftermiddag under dynen. Skrivestilen er dejlig og flydende. Ind i mellem haltede den dog en smule, specielt når det kom til dialogerne. Nogle af dem var perfekte og virkelighedstro mens andre var… akavede.

Jeg kunne rigtig godt lide handlingen. Den var spændende, og jeg elskede at høre om alferne. Jeg havde det dog en smule svært ved ordet alfer. Det er nok det man ville oversætte Faery til, eller måske fe, hvilket er ligeså slemt. Så jeg lærte at glide let og elegant hen over de ord. Historien blev bygget langsomt men godt op til den næste bog.

Jeg kunne godt lide Kelley, men min yndlingsperson var nok Bob. Han var virkelig interessant at følge. Jeg synes kærligheden mellem Kelley og Sonny voksede lige en tand for hurtigt for min smag, hvilket også trækker en del ned på oplevelsen og rating, desværre. Men jeg kunne godt lide begge personer.

Jeg elskede universet, og hvordan forfatteren har fået Shakespeare flettet ind i historien. Jeg har endnu ikke læst En Skærsommernats Drøm, men det har jeg fået lyst til efter at have læst bogen her.

Jeg nød virkelig bogen, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i serien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *