Advarsel: Langt indlæg 😉

violinme

I min spørgerunde, var der en der spurgte hvornår jeg startede med at spille violin, og om jeg har drømt om at blive professionel.

Jeg kan faktisk huske den præcise dato for hvornår jeg startede med at spille violin. Altså den dato, hvor jeg fik min aller første time. Torsdag den 8 december 2005. Kald mig bare skør, at jeg kan huske det 😉

Jeg fik min første violin i fødselsdagsgave da jeg fyldte 17 år. Min bedste gave nogensinde! Jeg glemmer aldrig nogensinde den dag, eller den følelse jeg havde, da jeg pakkede den op.
Det var ikke verdens bedste violin, men det gjorde intet. Det var stadig lykken udgjort af træ og metal. Jeg har stadig den violin i dag, selvom jeg ikke spiller på den, og nok heller aldrig nogensinde kommer til at spille på den. Den lyder simpelthen af lort. Men den er så meget sentimental værdi for mig. Jeg fik den af min moster i gave, og det er den der klarede mine første par år som nybegynder. (De værste år for violinister, og dem de bor sammen med haha, bare spørg min mor.)
Mine første par måneder i selskab med violinen inden jeg fik undervisning var ikke himlen dog. Først kunne jeg ikke forstå at der ikke kom noget lyd ud når jeg strøg med buen. Jeg vidste ikke at når buen var helt ny, skal man bruge noget der hedder harpiks. Det skal smøres på buen (skal det ca. en gang om ugen) men der kom seriøst ikke en eneste lyd ud. Men, da jeg havde løst den udfordring, skulle jeg stemme lortet – det kunne jeg heller ikke finde ud. (Det er meget meget sværere end en guitar!) Jeg sprang en streng som det første. Da jeg så havde været ude i en musikbutik og fået skiftet strengen (For det kunne jeg heller ikke finde ud af) så skulle jeg stemme den igen, og så går det endnu mere gal. Stolen (Den fine træting der sidder på midten og holder strengene op) den falder ud og knækker. Kaput. Så måtte jeg have violinen af sted. Og jeg kunne så ikke lege med den mere. Øv. Da jeg skulle starte til undervisning havde jeg stadig ikke fået den tilbage, og måtte låne en af skolen, og fordi de ikke havde flere fulde størrelser tilbage, måtte jeg låne en der var nummeret mindre -.-

Ca. 1½ år efter det flytter jeg til Roskilde og skal så starte på Roskilde musiske skole, hvor jeg går nu. Jeg er rigtig glad for min nuværende skole og lærer. Så der er faktisk ikke så meget mere at fortælle. Jeg startede i et lille orkester et halvt år efter, altså ca. 2 år efter jeg startede, og det orkester har så udviklet sig til det jeg spiller i i dag. Jeg startede som en lille 2 violinist, der ikke kunne finde ud af en skid, til en 1 violinist og derefter til koncertmesteren, som jeg er i dag 🙂

Jeg begyndte snart at lede efter en ny violin. Som sagt elsker jeg min første violin, men efterhånden som jeg blev mere øvet, kunne jeg godt høre at violinen altså ikke var særlig god 😉 Man kan sagtens høre forskel, når man bliver lidt rutineret. Jeg fandt en brugt til omkring 1000 kr. som virkede rigtig god, jeg fik den istandsat hos en violinbygger, og elskede den. Det er faktisk den i kan se på billedet. Men for nogle år siden gik den i stykker, virkelig meget. Så meget at det ville overstige dens værdi at lave den, plus den aldrig ville kunne laves helt. Øv.
Men jeg fik den violin jeg har i dag, som er pisse dyr og jeg elsker den virkelig! Jeg prøvede den i en måned hjemme, inden jeg købte den, og har fået ændret nogle ting ved den, så den passer endnu mere til mig <3
Og samtidig med at jeg fik ændret de ting (et års tid efter jeg købte den mener jeg) købte jeg også en fin ny bue der koster mere end den anden violin jeg købte haha 😀
Og for det ikke skal være løgn er min violinkasse dyrere end buen 😉 Men den er så fin! Og god kvalitet, så den kan beskytte violinen ordentligt.

Om jeg nogensinde har drømt om at blive professionel? Jeg ville lyve hvis jeg sagde nej. Selvfølgelig har jeg det. Jeg elsker at spille violin og det er mit liv, selvom jeg engang i mellem kan blive så frustreret over at lortet ikke gider som jeg vil, og jeg har lyst til at kyle violinen ad helvedes til. Men jeg ved at jeg aldrig kan blive professionel. Jeg startede som sagt først da jeg var 17 år gammel. De fleste professionelle violinister starter når de er omkring 3 år gamle. Og violinen er et virkelig svært instrument, og jeg har lang vej endnu, inden jeg er færdig med at lærer.
Men musikken fylder en stor del af mit liv, og jeg vil aldrig stoppe med at spille.
Det er en hobby, en dejlig hobby der har beriget mit liv på så mange måder. Jeg har spillet utallige koncerter. Blandt andet i: Tivoli, Roskilde Domkirke, Rust, Lille Vega, Store Vega, Obscene og Gimle, samt nogle andre steder. Jeg tager imod alle de muligheder som bliver præsenteret for mig i form af min musik, men jeg vil aldrig gå efter at skulle leve af at være violinist.

Og lidt sjov statistik:
Jeg har haft 5 violiner (3 akustiske og 2 elektriske)
Jeg har haft 5 buer. (Jeg har 4 nu, en der ikke virker, og en jeg altid bruger. Resten er reserver)
Jeg har haft 7 violinkasser, tror jeg nok. (Jeg har 4 nu.)
Jeg har haft 5 lærere (6 hvis man tæller min online lærer fra Nordirland med)

Når jeg render rundt med min violin udenfor, render jeg rundt med utrolige dyre ting på min ryg. Det er faktisk skræmmende, hvad værdien er, hvis jeg regner på det 😛

2 comments on “Mit musiske liv”

  1. Coraline lader til at være højt elsket af mange, så jeg tror den er fantastisk. 🙂

    Det tema jeg har bygget mine design over, hedder vectorize. Det har samme opstilling som mig, men er mere sprælsk med farver og har i toplogoet en åben kalender der spytter blade ud.

  2. Spændende indlæg!!! Må jeg spørge, hvad du betaler for at få violinundervisning?
    Jeg spiller selv guitar og en lille smule klaver – og især sidstnævnte ville jeg sådan ønske, at jeg var bedre til. Kan basisteorien, men kunne nok godt bruge en undervisers idéer til, hvordan jeg bedst kommer videre. Det er bare mit indtryk, at det er rigtig dyrt – især for voksne. Gad også virkelig godt at gå til noget sang, men det er vist kun endnu dyrere :/
    Og så er jeg desværre “ramt” af sådan en lille fordom om, at man ikke kan begynde at gå til noget som voksen.. Og det er jo komplet åndssvagt at tænke sådan, for hvorfor skulle man ikke kunne det? Man må jo starte et sted 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *