Fantasy Festival 2017 #1

I weekenden var jeg til Fantasy Festival i Esbjerg, og det har simpelthen været så fantastisk! Jeg var også med sidste år, og det var lige så fedt i år. I år havde de flyttet festivallen til et andet sted, og det var et virkelig fedt sted. Det ligger super tæt på stationen, hvilket jeg synes er fedt, når man kommer med offentlig transport. Jeg fortæller om min oplevelse i et par indlæg, det bliver for langt i et enkelt. Og til allersidst vil jeg fortælle om mine indkøb.

Lørdag var vejret ikke med os, så jeg tilbragte hele dagen inden for, bortset fra da jeg lige smuttede ud efter en pandekage. Jeg mødte en masse forfattere, så foredrag og kiggede på boder.

Dagens første punkt var åbningstalen af John Flanagan. Jeg så ikke hans foredrag nogen af dagene. Jeg har aldrig læst noget af ham, og ejer ingen bøger. Men han virkede super cool der på trappen, og jeg overvejer virkelig at læse en bog af ham.

Dagens næste punkt var Lene Dybdahl, som holdt et fint foredrag i Alkymistens Tårnværelse. Jeg elsker simpelthen navnene på de forskellige rum, samt dekorationerne rundt omkring.

Lene Dybdahl fortalte lidt om sit forfatterskab samt Skyriel og efterfølgeren Blodbæst, som jeg selvfølgelig fik signeret. Jeg har endnu ikke læst Blodbæst, men jeg var fan af Skyriel. Der er en drage i og en på coveret. Jeg elsker drager!

Bagefter smuttede jeg over og hilste på Katja Berger, Linette Harpsøe og Marie-Louise Rønning. Jeg købte Marie-Louise Rønnings bog, som jeg også fik signeret. Jeg glæder mig til at læse Tusmørkebørn. Har du læst den? Det er virkelig nogle flinke damer, og deres bøger er bare så flotte!

Bagefter gik jeg lidt rundt, specielt nede ved kunstnerne. Jeg var flere gange henne ved en der lavede så fine døre! Jeg endte med at købe en, men den må I vente med at se. Jeg købte nogle bogmærker hos BrethDesign (som I også må vente med at se) og så var jeg henne hos TegneBjarne, hvor man kunne få tegnet lige hvad man ville for et ret billigt beløb. Jeg spurgte om han kunne tegne en drage til mig. Det kunne han godt.

Han er super dygtig! Og virkelig flink. Mens han tegnede sludrede vi om drager og fantasy. Det var virkeligt fedt. Vil du se det færdige resultat?

Jeg gik lidt mere rundt og snakkede med forskellige folk og var lidt ærgerlig over, at det regnede så meget at jeg ikke rigtig kunne komme udenfor. Jeg ville virkelig gerne holde en ugle igen. Men jeg endte med at finde vej til Nanna Foss’ foredrag og blive siddende til Boris Hansens efterfølgende. Jeg er lige gået i gang med Leoniderne af Nanna Foss, og den er god indtil videre! Jeg købte 3’eren og fik den selvfølgelig signeret. Jeg har endnu ikke læst Akkanas Gåde af Boris Hansen, men jeg er blevet endnu mere hooked på at læse den efter hans foredrag.

Jeg siger jer – de to forfattere er virkelig ikke nemme at tage billeder af. I hvert fald ikke billeder der bliver gode 😛

Dagens sidste foredrag var Malene Sølvsten. Jeg har læst Ravnenes Hvisken 1, men ikke 2’eren endnu, men det vil jeg virkelig gerne. Bog 1 var fantastisk, og foredraget gav mig lyst til at fortsætte. Jeg vil læse alle bøgerne!

Dagens vildeste oplevelse var nok edderkoppen. Der var store klamme fugleedderkopper og slanger og diverse andre dyr. Jeg trodsede min frygt og holdt edderkoppen. I mine hænder. Den var stor! Og nej, jeg har ikke et billede, fordi jeg var for bange til at holde den længe nok haha. Men jeg gjorde det! Og jeg er stadig i live.

Dette er første indlæg. Snart følger søndagens begivenheder samt et indlæg med weekendens høst.

Den bedste bog?

Jeg blev spurgt om den bedste bog jeg har læst som ung og voksen. Jeg havde nemt ved at tænke på bogen som ung, men lidt sværere ved den som voksen, simpelthen fordi jeg har læst så meget godt. Men jeg har alligevel forsøgt.

Som barn var den bedste bog jeg har læst Demon in my View af Amelia Atwater-Rhodes. Mange blev introduceret til vampyrer gennem Twilight. Jeg blev gennem Demon in my View (samt In the Forest of the Night).

Jeg er stadig vild med bogen. Jeg genlæste den for nyligt, og elskede hvert et ord, selvom jeg godt ved, at den ikke er perfekt. Men den har nu alligevel noget magisk. Samtidigt var det også denne, samt In the Forest of the Night, som var med til at lære mig at læse bøger på engelsk. Den har en utrolig stor betydning for mig, også fordi jeg læste den i en svær periode af mit liv. Jeg knuselsker den bog, og også de andre vampyrbøger som Amelia Atwater-Rhodes har skrevet. Jeg kan ikke helt huske, hvordan jeg opdagede disse bøger, men de betyder i hvert fald rigtig meget for mig.

Som voksen må jeg nok nævne Darkfever af Karen Marie Moning. Er I trætte af at høre om den? Beklager, haha, men jeg elsker virkelig den bog. Jeg er vild med skrivestilen, personerne, handlingen og ja, så foregår den i Irland. Jeg er stadig fuldstændig betaget af Irland. Hvis du ikke har læst serien, kan jeg kun anbefale den! Og hvis du har, og ikke kan lide den? Ærgerligt for dig, men hold din mening for dig selv, haha 😛 Anyway, så kunne jeg have nævnt rigtig mange andre bøger, som er mindst lige så vigtige som Darkfever, men denne vild altid have en speciel plads i mit hjerte. Jeg elsker den, og jeg kan faktisk ikke helt sætte en finger på hvorfor jeg elsker den så meget, det gør jeg bare.

Danish Book Blog Award Nomineret

Sidste år startede Plusbog Danish Book Blog Away, hvilket var super sjovt og spændende at følge, og i år er jeg en af de nominerede! Jeg er simpelthen så beæret og jeg jublede lidt da jeg fik beskeden! Jeg synes det er super fedt at flere er begyndt at anerkende bogbloggere, både forlag, forfattere og boghandlere!

Det er et kæmpe arbejde, at holde bogbloggen i gang, men jeg elsker det. Jeg har stadig mange ideer jeg gerne vil have ført ud i livet, og så har jeg jo lige været til Fantasy Festivallen i Esbjerg, som jeg snart vil fortælle en hel masse om! I kan godt glæde jer 🙂

Jeg vil blive super glad hvis I gider smide en stemme af sted efter min blog og dele min nominering. Bare det at være nomineret gør mig super glad, men det kunne være ret fedt at blive en af de 5 finalister! Du kan stemme på mig ved at klikke på billedet eller lige her.

Afstemningen løber indtil den 13 oktober

Nick Clausen: Dødt Kød – Dag 1

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Dødt Kød – Dag 1 | Serie: Dødt Kød #1 | Antal Sider: 124
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Dødt Kød er en ny lille zombie serie fra Nick Clausen. Indtil videre har jeg været ret begejstret for de fleste af hans bøger, og da jeg jo elsker zombier måtte jeg læse denne. Den er hurtigt læst, og jeg var fuldt ud underholdt hele vejen igennem. Vi følger tre hovedpersoner, Thomas, Dan og Jeanette, og jeg kunne egentlig godt lide dem. Jeg ville dog ønske at Thomas og Jeanette havde været en tand yngre, for de, specielt Thomas, opførte sig ikke altid som en på 18, hvilket han må være siden han havde kørekort. Men skidt, det går nok. Bogens målgruppe er en del yngre end mig, den henvender sig til børn fra 11 år og op, hvilket jeg synes passer rigtig godt.

Vi bliver smidt lige ind i handlingen. Som titlen antyder foregår handlingen på én dag, og det synes jeg er fedt. Det viser hvor hurtigt det hele kan gå, og samtidig hvor kaotisk det kan være. Det var nemlig kaotisk. Ikke på den dårlige måde, men sådan som det skal være når en zombie apokalypse starter. Der var et enkelt lille twist som jeg ret godt kunne lide, og heller ikke havde forudset med det samme.

Der er enkelte illustrationer undervejs, hvilket var super fedt, jeg ville bare ønske at der havde været lidt mere. Grunden til at den ikke får mere end 3 stjerner er måske manglen på illustrationer og så at jeg gerne så at den havde været bare en anelse længere. Den kunne snildt have fyldt to sider, og så have haft lidt flere detaljer, stadig uden at ryge ud af målgruppen. Dødt Kød er en virkelig god bog, som drenge og piger fra 11 års alderen vil være vilde med!

Fantasy Festival 2017

Så er det snart tid igen årets Fantasy Festival i Esbjerg. Jeg var med for første gang sidste år, og det var en virkelig fed oplevelse! Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle med igen. Mit program er proppet, dog fleksibelt så der er tid til at gå rundt og snuse. Jeg skal kigge på bøger, besøge ugler og bare nyde stemningen. Der er enkelte foredrag jeg absolut skal se, andre jeg er lidt løse med. Nu må vi se hvad der sker. Skal du med i år? Hvis du ser mig, så kom endelig hen og sig hej til mig 🙂

Interview med Katja Berger

I dag udkommer Sjælehenteren af Katja Berger. Jeg har allerede læst den, og du kan læse en anmeldelse lige her.

Sjælehenteren starter ret brutalt, hvordan var det at skrive starten?
Den var faktisk ret let og skøn at skrive. Da jeg oprindeligt startede på manuskriptet, eksisterede det (nu) første kapitel ikke, men jeg følte at der manglede noget. Da jeg relativt hurtigt fik inkorporeret Dødens kapitler i det senere manus, kom det endelige første kapitel ret let til mig i den forbindelse. Jeg spurgte mig selv; hvis døden udgør hele dit job og din eksistens, vil den så stadig påvirke dig? Og dét svar syntes jeg var en interessant start.
Ravens første kapitler arbejdede jeg lidt mere med, især stemningen i det første kapitel man møder hende i, samt hendes minder fra sin sidste tid som levende.

Du har tidligere fortalt, at Kane (fra De 7 Synder) minder om dig da du var yngre, og Raven (Fra Sjælehenteren) er som du gerne vil være. Er der andre personer fra Sjælehenteren eller De 7 Synder du identificerer dig med?
Haha. Raven har i hvert fald en del af de karaktertræk, som jeg er begyndt at værdsætte hos mig selv, men dog i en højere grad. Jeg tror at der er en del af mig i alle de karakterer jeg skaber i mine bøger. Selvfølgelig i større eller mindre grad, men jeg kan altid forholde mig til dem, og forstå dem. Jeg er nok lige så stædig som Raven, og kan også godt være lidt så rapkæftet, hvis det slår mig. Min humor er ca. lige så sarkastisk og bidende som Zephs. Men jeg er også nørden Morgan, og selv Døden, Lucifer og Gud selv har dele af mig i sig.

Som Sjælehenter arbejder man inden for forskellige områder. Kan du kort fortælle lidt om dem, og fortælle hvilket område ville du helst stå for og hvilket ville du ikke?
Det er rigtigt. Da jeg skabte Sjælehenternes univers brugte jeg noget tid på at få deres dagligdag til at give mening. De er spredt over flere afdelinger i efterlivet, og hver afdeling er styret af en koordinator, hvis job er at holde øje med alle dødsfald og derefter tildele dem en sjælehenter. Sjælehenterne selv er derefter delt op i afdelinger for de forskellige typer dødsfald.
I Sjælehenteren får vi præsenteret fysiske dødsfald (for eksempel fald eller drukning – Altså hvor selve den fysiske handling er årsag til døden), derudover er der ”ups-holdet” som er ulykker, der aldrig kunne være forudset (du ved, ala tegneserie-uheld), mord, drab og overfald, krig/militær/politi, ukendt årsag og selvmord.
Jeg ville melde mig frivilligt til selvmordsholdet, hvis jeg havde chancen. Lige præcis dét hold har en meget stor betydning for ikke kun bogen, men også for mig. Jeg tror på at alle kan få brug for- eller fortjene en ekstra chance, og jeg vil gerne gøre op med den fordom det er, at selvmord er ”lette løsninger” og ”egoistiske handlinger”. Det vender sig simpelthen i mig, når jeg hører den slags, for ingen der ikke selv har prøvet det, ved hvor svær og hård en situation det er at stå, og overveje at tage sit eget liv.

Du formår at få læseren til at kunne lide både Døden og Lucifer. Hvordan kan det være?
Jeg prøver i hvert fald på det, så hvis det lykkes, er jeg glad. Det var ret vigtigt for mig at skabe både Døden, Lucifer og Jahve (Gud) som hele karakterer på både godt og ondt. De har deres gode og dårlige sider, og er nødt til at passe ind i hver deres ”kasse” – Men jeg ville også gerne have at man så begge sider, og ikke kun den ensidige stereotyp. Derfor legede jeg lidt med de billeder vi typisk har af dem, og gjorde dem mere menneskelige. På den måde er de både nemmere at forholde sig til for læseren, men de får også mere substans som kan bruges i plottet. De er ikke længere kun styret af deres job eller ophav, men af hele deres personlighed, og det giver langt flere gråzoner at lege med.

Hvis du kunne tilbringe en dag sammen med Lucifer, hvad ville I lave?
Puuuh … Jeg tror at jeg ville bede ham tage mig på sightseeing i Helvede. 😀 Nu har jeg jo allerede været der via Raven, men jeg tror det kunne være fedt med en guidet rundtur. Du ved, som de der guides der render rundt i København hver sommer; ”Ja, her har vi så Lavafloden, den har sit udspring i … Hey, pas lige på, det er faktisk varmt … Som jeg sagde, den har sit udspring helt nede ved Leviathans udørk. Dér skal vi ikke hen, men hvad vi derimod skal, er videre til niveau 2. Hvis vi er heldige ser vi Belial i egen mørke person. Eller Ripperen Jack, han var måske frygtet i menneskenes verden, men hernede, her er han en sand legende. I husker måske hans nyeste bog Mord i mørket? Eller kender ham fra talkshowet Dæmoner med mening?”

Hvad har været det mest udfordrende ved at skrive Sjælehenteren?
Jeg syntes faktisk ikke at det var svært at skrive selve bogen. Men det har været svært efterfølgende at tale om den, fordi jeg har været bange for at spoilet fremtidige bind i serien. I Sjælehenteren efterlades man med lidt af en cliffhanger og ret mange ubesvarede spørgsmål, som jeg jo selvfølgelig kender svarene på. Men det gør læserne ikke, og det er sommetider lidt tricky at svare på noget, uden at afsløre for meget. Heldigvis har jeg en sød og dygtig betalæser, jeg kan læsse af på, når jeg er ved at sprænges over noget.

Hvis du kunne tilbringe en dag i en anden bog (Ikke en af dine egne) sammen med en af personerne fra Sjælehenteren, hvem skulle det være, hvilken bog ville I besøge, og hvad ville I lave?
Uh! Jeg tror at jeg ville tage Zeph med til Louise Haibergs Dæmondræberen. Han og Dominic kunne sikkert have en sand fest med piger og sprut. Der er dog nok fare for at deres egoer ville eksplodere. 😉
Ellers tror jeg at jeg ville tage Morgan med til universet fra Victoria Scotts The Collector – Bare så han kan se at nørden i ham, kan være en både god og vigtig egenskab at bevare. Jeg tror han ville falde godt i spænd med Charlie.

Har du ændret noget ved din skriveprocess af Sjælehenteren i forhold til De 7 Synder?
Jeg har researchet meget mere. I Sjælehenteren arbejder jeg med udgangspunkt i en del religiøse myter, som er taget fra biblen og andre religiøse tekster. Og disse har selvfølgelig skulle passe ind i den tidslinje og virkelighed jeg skaber i bogen.
Derudover har jeg været nødsaget til at planlægge meget mere. De 7 synder blev skrevet meget impulsivt, hvor jeg med Sjælehenteren har været nødt til at kigge fremad fra start af. Jeg vidste fra start at der skulle komme tre bøger og hvor det hele ender, så jeg måtte sørge for at hints, plotdele og temaer blev spredt rigtigt ud over alle tre bøger, og også hang sammen. Det går ikke at jeg pludselig glemmer en karakter, forandrer skurken eller lader små hints forblive ubesvarede.

Hvad arbejder du ellers på?
I øjeblikket arbejder jeg på at færdiggøre efterfølgeren til Sjælehenteren, som meget gerne skal være færdigskrevet ved årets udgang og udkomme i 2018. Derudover kommer der selvfølgelig bind 3, som står til udgivelse i 2019.
Uden for dette univers arbejder jeg på en realistisk ungdomsroman om pigen Hannah, og en dystopisk sci-fi serie som kigger på udsigten til en meget ikke-religiøs Dommedag. Disse to projekter er mine største planer og forventninger efter Sjælehenteren, men der ligger en del andre ideer på tegnebrættet. Blandt andet to fagbøger, en letlæsningsserie og et par andre fantasybøger. Jeg håber ikke at jeg bliver arbejdsløs de næste mange år … 😉

Katja Berger: Sjælehenteren

Forfatter: Katja Berger | Original titel: Sjælehenteren | Serie: Fortællinger fra Døden #1 | Antal Sider: 250
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Dreamlitt

Sjælehenteren er en bog jeg har set frem til længe. Lige siden at jeg hørte om den første gang. Jeg kender Katja Berger, så jeg er altid lidt nervøs når jeg skal læse noget nyt fra hendes hånd. Men handlingen lyder bare super spændende, lige noget for mig. Katja har også skrevet De 7 Synder som jeg var begejstret for, men denne bog er noget helt andet. Også i skrivestilen. Selvfølgelig er skrivestilen det samme, men den føles alligevel radikalt anderledes. På den gode måde. Jeg er forbløffet over hvor meget hun har udviklet sig fra den første bog til denne. Sjælehenteren er uden tvivl en fantastisk god fortælling!

Jeg er helt vild med Raven. Hun får en ret hård start på efterlivet. Hendes død er grusom, men jeg føler også at den var med til at gøre hende stærkere. Raven har en fantastisk udvikling gennem den relative korte bog. Hun er virkelig rapkæftet og modig, men hun er heller ikke uovervindelig. Der var enkelte perioder hvor filmen knækkede for hende, eller jeg ved ikke om det er det rette ord, men hun virkede ikke helt så uovervindelig der. Jeg kunne virkelig godt lide denne detalje. Rigtig mange gange kan hovedpersoner godt blive for stærke og uovervindelige, og viser aldrig nogle tegn på svaghed. Det gør Raven, og det kan jeg godt lide. Udover Raven var jeg også vild med Døden. Ja, han er så knastør men alligevel så sjov. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Vi bliver også introduceret for en anden person, Zeph. Han er mystisk, men samtidig så rapkæftet og sarkastisk. Jeg elsker det! Og så er der Lucifer. Hvem havde nogensinde troet at Lucifer ville være så sjov? Jeg kunne virkelig godt lide ham. Og jeg elsker Ravens første møde med ham. Det var simpelthen en fantastisk scene. Derudover var jeg vild med scenen hvor Raven snakker med Jahve, Lucifer og Døden. Den er så genial. Jeg kan huske at Katja læste den op til bogbloggereventet, men det var fantastisk at læse den igen. Det er virkelig genial humor.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Sjælehenteren. Bogen er kort, men den føles ikke kort. Der sker noget hele tiden, og alle personerne er så spændende og jeg elskede dem på hver deres måde. Jeg er vild med handlingen! Jeg har ikke helt læst noget som dette før. Jeg er virkelig spændt på fortsættelsen, specielt efter den der meget onde slutning.

Line Kyed Knudsen: Rejsen til SELU

Forfatter: Line Kyed Knudsen | Original titel: Rejsen til SELU | Serie: Hvidt Støv #3 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Den her bog har jeg virkelig glædet mig til. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker zombier, og denne trilogi er bare noget helt specielt. Jeg har virkelig elsket de to første bind. Jeg havde høje forventninger til denne, og den levede næsten op til dem.

Jeg er helt vild med Emily. Hun er ret bad-ass synes, og har tilpasset sig den nye verden forholdsvis godt. Altså så godt som nu kan i sådan en situation. Det er dog også så længe siden at jeg havde en smule svært ved at huske alt. For eksempel, hvor gammel er Tobias? Han behandles og opfører sig som om han er virkelig ung, men jeg kan vitterligt ikke huske det, og det irriterede mig en smule. I starten var jeg også super forvirret da de vilde blev nævnt. Dem kunne jeg slet ikke huske. Det blev dog genopfrisket senere hen, og jeg var helt vild med deres koncept, da jeg kunne huske hvad de egentlig var.

Selve handlingen er vild spændende, og der er ikke et eneste kedeligt øjeblik. Emily og hendes lille gruppe skal kæmpe mod zombier og andre vilde ting. Jeg er vild med, at der også er andre aspekter i historien end ‘bare’ zombier. Hvidt Støv er en utrolig original zombie historie. Den har en masse af de originale elementer, ting som jeg er helt vild med, men den byder også på noget nyt, hvilket er super fedt. Jeg elsker den stemning bogen har, de følelser den fremkalder. Det er meget vagt og svært at forklare, men enten har en bog det eller også har den ikke. Hvidt Støv har.

Alt i alt elsker jeg virkelig Hvidt Støv, og den sneg sig næsten op på 5 stjerner. Hvis jeg gav halve stjerner, ville den få 4½. For at forklare hvad der trækker ned, er jeg nød til at afsløre noget af handlingen, så det gør jeg nu. Hvis du ikke har læst den, eller ikke vil spoilers, så lad være med at læse videre. Jeg kan dog fortælle at det er slutningen.

SPOILERS

Slutningen trækker en smule ned. Ikke meget, og jeg er stadig tilfreds, men jeg vil have mere. Jeg synes slutningen og hele forklaringen på det hvide støv, aliens og deres biokemiske våben er super fedt og originalt, men det gik simpelthen alt alt for hurtigt! Jeg så gerne at det blev forklaret bare en lille smule mere. Måske mere fordi bogen simpelthen bare var så god ellers. Det hele var et uheld og zombierne forsvinder (eller de dør endeligt), og jeg følte at det var en lidt for letkøbt slutning. Men det er altså ikke nok til at trække mere ned, og jeg sadikke med en øv følelse da jeg havde vendt sidste side.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: Glass Sword | Serie: Red Queen #2 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Dette er en bog jeg har haft stående på reolen længe efterhånden. Jeg ventede til at vi nærmede os udgivelsen for tredje bind. Selvom jeg virkelig elskede første bind, så kunne jeg slet ikke huske den da jeg skulle til at starte på Sværd af Glas. Jeg fandt dog hurtigt en gennemgang af den, og så var det problem stort set løst.

Sværd af glas er næppe en kedelig bog dog, og det er heller ikke der bruger lang tid på at komme i gang. Tværtimod så starter den lige på og hårdt! Selve handlingen var også det der holdt mig mest fast, og jeg er virkelig spændt på udviklingen af plottet.

Jeg kan godt lide Mare, men jeg elskede hende mere i den første bog og håber at det ændrer sig i den næste. Jeg synes hun var mere ynkelig og fjern i denne bog. Jeg kunne egentlig godt lide Cal, men jeg brød mig ikke om Cal og Mare sammen. Jeg synes Mare var så irriterende, og jeg følte slet ikke kemien imellem dem. Tværtimod føltes den påtvungen, så det var ret træls. Generelt er mit største problem i denne bog personerne. Jeg connectede aldrig rigtigt med dem.

Jeg kan rigtig godt lide Sværd af Glas, bortset fra at jeg ikke helt følte for personerne. Det er en rigtig fin historie, men jeg var ikke helt så fanget som i første bind. Jeg tror dog at det ændrer sig i tredje bind, fordi hold da helt op for en cliff-hanger!

Boris Hansen: Vejen til Panteon

Forfatter: Boris Hansen | Original titel: Vejen til Panteon | Serie: Panteon-sagaen #1 | Antal Sider: 428
Stjerner:

Vejen til Panteon har været rigtig hypet, så forventninger har uden tvivl været ret høje. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er helt vildt flot! Jeg er helt vild med det. Dog skræmmer de der engle vinger mig en smule. Jeg har et lidt anstrengt forhold til engle. De har aldrig fanget mig helt. Selvom jeg har læst et par enkelte virkelig gode engle bøger, har der virkelig også været mange dårlige! Men lad mig vende tilbage til Panteons engle senere.

Lever Vejen til Panteon op til mine forventninger? Til dels. Jeg har et par enkelte ting der lige trækker en anelse ned. Noget af det jeg er mest fascineret over er dog skrivestilen. Bogen starter i en dystopisk fremtid, hvor vi følger en flok unge et sted der hedder Zonen. Dette er nok mit favorit sted i hele bogen. Jeg elsker stemningen, som er markant anderledes end i fantasy delen. Dette er også en af grundene til at jeg er vild med bogen. Jeg har aldrig oplevet at dystopi og fantasy bliver blandet sammen, men jeg elsker det! Boris Hansen har en fantastisk skrivestil og formår at skrive nogle personer som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg synes dog at der manglede et eller andet i fantasy verdenen. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad, men i starten var jeg ikke helt fanget af den. Jeg var fanget af Zonen, men det forsvandt lidt da de fandt ind til den anden verden. Det ændrede sig dog gradvist da vi kom længere ind i den verden.

Vi skiftes mellem at følge Saida og Mardelus, de to engle og så gruppen af drenge fra Zonen, Lucas, Theodor og Ron. Mine to yndlingspersoner er Mardelus og Ron. Jeg var ikke helt så vild med Saida, ikke fordi jeg ikke kunne lide hende. Men Mardelus var bare skøn! Jeg elskede hans små kommentarer, som fik mig til at grine adskillige gange undervejs. Ron var bare genial. Han er simpelthen så irriterende, men samtidigt så genial, og jeg elskede også hans kommentarer. Jeg kunne også godt lide Theodor, og jeg elsker hvordan han er en bognørd der har læst en masse fantasy og er helt vildt begejstret over at finde en fantasy verden og få mulighed for at udforske den. Jeg kunne godt lide Lucas, men jeg følte aldrig forbindelsen mellem ham og Cassandra, som jo forsvandt. Derfor synes jeg også det er tosset at han er så forhippet på at følge hende ind i denne verden. Men okay, hvis ikke han var det, ville der jo ikke være nogen bog 😛

Sikke en slutning! Jeg blev ikke særlig overrasket, da jeg havde gættet det for længe siden. Men det var stadig vildt spændende, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den næste bog! Hvilke eventyr venter mon forude?